ISOLERINGSGUIDE

Forbered isoleringen, det sparer tid og bekymringer

FØR DU GÅR I GANG

Det er nemt at isolere et loft med en indblæsningsmaskine, men der er dog nogle ting du bør være opmærksom på før du går i gang.

Det er en fordel, at loftet er gjort klar til isolering på forhånd. På den måde kan du sikre dig, at der ikke dukker overraskelser og ekstra opgaver op undervejs. Det følgende bør du tage stilling til/ordne før du går i gang.

GANGBRO

Når isoleringslaget øges, vil en tilstedeværende gangbro ikke længere passe til loftet. Der er tre ting du kan gøre for at tilpasse din gangbro.

Den bedste løsning er at forhøje din gangbro. Det kan gøres på forskellige måder. Hos os kan du købe en færdig gangbro, som blot skal monteres med et par skruer. Denne gangbro sættes ovenpå den eksisterende, hvorfor vægten af den også forbliver der, hvor det har været tiltænkt, da gangbroen blev etableret. Dette system er nemt og hurtigt og sikrer, at du får færdiggjort dit isoleringsprojekt på kort tid.

Hvis der ikke allerede er en gangbro på dit loft, kan du vælge at etablere en. Den mest rigtige måde at gøre dette på, er at bygge gangbroen oven på dine spær. Det er også muligt at montere dem direkte på de skrå spær-bjælker, men vær her opmærksom på, at der så ikke må stå noget på gangbroen, der vejer særlig meget, da det kan trække spærrene skæve over tid.

Det er også muligt at bibeholde den oprindelige gangbro og så bygge kanter på den, for at sikre, at isoleringen ikke falder ned på den. Det er en nem, men ikke særlig god løsning, idet det efterlader en meget stor kuldebro midt på dit loft.

OPGANGSHUL

For at sikre, at isoleringen ikke falder sammen omkring opgangshullet, er det også nødvendigt at forhøje opgangshullet. Vi anbefaler at anvende krydsfiner til formålet. For at finde prisen på opgangshullet klik her.

VINDSTOPPLADER

Når der lægges ekstra, løs isolering ud på loftet er det vigtig at sikre sig, at der stadig er tilstrækkelig udluftning på loftet. Er der ikke det, kan der opstå problemer. Vindstopplader sikrer, at den nye løse isolering ikke flyttes af vind og tyngdekraft og derfor ikke kommer til at lukke for den naturlige luftcirkulation udefra.

SPOTLYS OG LEDNINGER

Er der spot installeret på loftet bør du tale min din elektriker om, hvilken type spor der er tale om og om de må befinde sig direkte i isoleringen. Nyere typer spot udvikler typisk ikke megen varme, og må derfor placeres direkte i isoleringen. Hvis dette ikke er tilfældet for spot på dit loft, kan du her købe spotkasser. Disse placeres over spottet og holde dermed isoleringen på afstand.

På mange lofter er der trukket ledninger. Dette er ikke som udgangspunkt noget problem og du vil også kunne komme til dem efter isoleringen. Isoleringen sætter sig ikke og bliver ved med at ligge som et løst lag. Derfor vil du efterfølgende uden større problemer kunne skubbe isoleringen til side, for at nå til ledningerne. Men hvis du har mulighed for det, kan det dog være en god ide at løfte/binde ledningerne op mens du isolerer og derefter lægge dem oven på det nye lag isolering. På den måde kan du nemlig se hvor de er, hvilket trods alt vil være nemmere, hvis du efterfølgende skal have adgang til dem.

DAMPSPÆRRE

Det måske vigtigste du skal have styr på, før du isolerer eller efterisolerer dit loft er dampspærren.

I praksis er det meget svært at undersøge hvor vidt en dampspærre er tæt, men du kan som udgangspunkt gå ud fra dampspærren ikke længere er tæt, fordi dampspærrer bare ikke forbliver tætte over tid. Så med mindre den har været skiftet for kort tid siden, er den ikke tæt! (Det er muligt at engagere et firma til at udføre en Blower Door test, hvis du vil vide mere om boligens tæthed). Går du ud fra at dampspærren er utæt, kan du stadig udføre en isolering eller efterisolering, du er blot nødt til at vælge en egnet fremgangsmåde og egnet materiale.

PAPIRISOLERING ER DET BEDSTE VALG

Papirisolering er det bedste isoleringsmateriale til isolering og efterisolering af loft, især når dampspærren er utæt. Ved efterisolering kan man vælge at fjerne det eksisterende lag isolering og lægge et helt nyt lag. Gør man det, er man sikker på at få fjernet eksisterende fejl, urenheder og lignende og man får dermed en ensartet isolering.

Alternativt kan man lægge et ekstra lag isolering ovenpå det eksisterende. Det eksisterende lag isolering skal som minimum fordobles og den samlede isoleringstykkelse skal minimum være 300 mm. Dermed sikrer man, at en mulig kondensering ligger i papirisoleringen, som (modsat mineraluld) kan håndtere fugt. Dvs. hvis der eksempelvis ligger 100mm Rockwool i forvejen, skal der lægges mindst 200 mm papirisolering ovenpå. Ligger der 150 mm i forvejen, skal der lægges 300 mm ovenpå.

KONTAKT OS

Så snart du ved hvilke(n) dag(e) du gerne vil isolere, så ring eller skriv til os, så vi kan reservere maskinen til dig. Samtidig kan vi også hjælpe med at beregne hvor meget materiale du skal bruge til dit projekt.